København og Gubsø Garage

onsdag, 30. oktober 2024

I slutningen af oktober afholdt vi årets tredje kvartalsarrangementer for vores investorer på Sjælland og i Jylland, hvor vi kunne dele opdateringer om fondenes udvikling og resultater.

I København mødtes vi på vores kontor på Esplanaden, hvor arrangementet startede med en præsentation af fondenes performance for tredje kvartal. Vores CIO, Torben Degn, gav dernæst en status på fondenes aktuelle udvikling og udsigter. Efter præsentationen af fondenes resultater, var der champagnesmagning fra Champagnekælderen, der præsenterede fire udvalgte champagner. Restaurant Graziano bød desuden på italiensk antipasti, hvor flere af anretningerne var lavet på tomater fra Selected RegEnergy fondens drivhus i Frövi.

I Jylland tog vi imod investorerne på ejendommen Nordre Højmarksvej, der er en del af Selected Alternatives Fondens ejendomsportefølje. Her fik investorerne en rundvisning af ejendomsadministratoren og mulighed for at opleve et lejemålene. Resten af eftermiddagen og aftenen foregik på Gubsø Garage i Silkeborg, der huser en af Danmarks mest ekslusive samlinger af Classic Cars. Foruden oplæg om opdatering på fondene, fik gæsterne en rundvisning af den imponerende bilsalming, som sluttede af med opstarten af en klassisk Bugatti, inden middagen blev serveret.

De næste kvartalsarrangementer finder sted i starten af det nye år, og vi vil gerne takke vores investorer for det store fremmøde til vores arrangementer i 2024. Vi glæder os til at løfte sløret for kvartalsarrangementerne i 2025.

Læs om de andre kvartalsarrangementer

onsdag, 21. august 2024

Klampenborg Galopbane og Randers

Vores kvartalsarrangementer for Q2 2024 er veloverståede. Læs om aftenerne, der bød på en frisk overraskelse.

onsdag, 8. maj 2024

Restaurant Josty & Munkebjerg Hotel

For anden gang afholdt vi kvartalsarrangementer for vores investorer. Denne gang var det Resaurant Josty og Munkebjerg Hotel, der dannede rammerne for arrangementerne. Læs mere om det her.

onsdag, 28. februar 2024

Haaning Collection og Restaurant Hack

I sidste måned afholdt vi for første gang kvartalsarrangementer for vores investorer i henholdsvis Bagsværd og Aarhus. Læs meget mere om de spændende arrangementer her.

Scroll