København og Juelsminde

onsdag, 12. november 2025

Tak for to velbesøgte kvartalsarrangementer

I løbet af den seneste uge havde vi fornøjelsen af at samle investorer til vores kvartalsarrangementer på henholdsvis vores kontor i København og på Borre Knob ved Juelsminde.

Begge arrangementer bød på en opdatering fra Group CEO Frederik Gundorph Olesen om fondenes udvikling og resultaterne for tredje kvartal. I København deltog også Ingrid Schuster, som gav en status på udviklingen i Selected RegEnergy og projekterne i Frövi.

Ud over de faglige indlæg var der god tid til netværk og dialog. I København blev aftenen rundet af med champagnesmagning ved Gustav Evald Bundgaard fra R Vinbar samt en tapasmenu sammensat særligt til lejligheden af Hummerhytten.

I Jylland havde vi desuden fornøjelsen af at byde velkommen til Kristina Schou Madsen, professionel ultraløber med erfaring fra nogle af verdens mest krævende etapeløb. Med udgangspunkt i sine personlige erfaringer satte hun perspektiv på temaer som mål, motivation og vedholdenhed.

Vi vil gerne takke alle deltagere for de mange gode samtaler, spørgsmål og input. Det er altid en stor fornøjelse at mødes med vores investorer og skabe rammerne for både faglig indsigt og værdifuldt netværk.

Scroll