Krigen varsler slutningen på amerikansk geopolitisk dominans

Af David Bakkegaard Karsbøl
Krigen i Ukraine er isoleret set betydningsløs økonomisk, fordi landet er så fattigt, og de råvarer og halvfabrikata, som landet tilvejebringer, kan fås på anden vis. Men de geopolitiske implikationer som følge af krigshandlingerne og sanktionerne er store.

Selvom USA og EU har mange og graverende fejl på samvittigheden i udenrigspolitikken, er det stadig bedre for verden, at det er Vesten under ét, der sidder på den geopolitiske magt, end at Kina, Rusland og øvrige autoritære regimer gør det. Desværre risikerer vi at koncentrere en større del af magten hos de autoritære og råvareproducerende regimer som følge af sanktionerne.

I økonomisk forstand har USA haft en stor fordel, som de øvrige store lande og regioner ikke har haft siden Anden Verdenskrig – nemlig, at den amerikanske dollar i meget stor udstrækning anvendes som reservevaluta i alverdens centralbanker samt som toneangivende betalingsmiddel i meget store dele af den globale, finansielle sektor.

Når en centralbank printer nye penge, kan landets finansministerium anvende pengene til at finansiere statslige udgifter. Pengemængdeudvidelsen medfører inflation, men den medfører også en omfordeling fra forbrugere til staten (også kaldet inflationsskat).

Tilfældet USA er specielt pga. dollarens status som global reservevaluta. Da dollaren bruges af mange andre lande og befolkninger, fordeles inflationen (inflationskatten) også på disse, uden at de får nogen gavn af de printede dollars. At 80 pct. af al international handel afvikles via USD-denominerede transaktioner, har derfor været en velsignelse for amerikanerne og har hjulpet til at understøtte amerikansk dominans på den geopolitiske scene.

Dollarens fremtrædende stilling har længe været en torn i øjet på USA’s strategiske modstandere, Rusland, Kina og Iran og andre autoritære og råvareproducerende lande. Derfor har disse allerede for flere år siden har taget første skridt på vej til at kunne afvikle råvarehandel i rubler eller yuan eller anden valuta (alt andet end dollar og euro).

At man nu som svar på invasionen i Ukraine har afkoblet store dele af den russiske finansielle sektor fra Swift-betalingssystemet (Iran har længe været smidt ud) vil presse de russiske, finansielle institutioner til at anvende det – indtil nu – beskedne, kinesiske alternativ, CIPS, som Iran har været tvunget ind i.

Vi risikerer, at sanktionerne imod Rusland og udelukkelse af landets største institutioner fra Swift vil styrke alliancen mellem autoritære og råvareproducerende lande. Hvis man sætter pris på lave råvarepriser og vestlig dominans i global geopolitik, er det ikke gode nyheder.

Den koordinerede, vestlige boykot af russisk produceret olie risikerer dermed yderligere at accelerere denne udvikling, fordi olien nok skal blive afsat – blot til ikke-vestlige købere og til lavere priser. Hvis Indien bliver fristet, kan det ende med, at lande med i alt tre milliarder indbyggere handler indbyrdes uden om dollaren og uden om Swift.

Og det er ikke kun energi, det handler om. Kina har gennem årtier haft som strategisk mål at dominere den globale udvinding af såkaldte sjældne metaller, og desværre er målet i stort omfang nået. Landet er ikke selv nogen nævneværdig råvareproducent, men kinesisk ejerskab af miner på tværs af jorden er meget udbredt.

Kort sagt bør vi frygte, at de autoritære og råvareproducerende lande under Kinas ledelse kommer til at arbejde endnu mere sammen imod en vestlig dagsorden, og det er derfor vigtigere end nogensinde, at vore ledere ikke er naive og kortsigtede i deres beslutninger. Den kinesiske økonomi og Kinas militære formåen står snart mål med den amerikanske, og det vil udgøre et stigende problem for Vesten over de kommende år.

Scroll til toppen

Investér smartere

Indtast de beløb du har investeret i aktier, obligationer, alternativer og kontanter og se hvor stort et afkast du kan forvente over de næste 10 år.