Hvad betyder stagflation for investorer?

Højere risiko for stagflation har betydning for aktivallokering. Investorer bør overveje alternative aktivklasser som ejendomme, råvarerelaterede aktier, defensive aktier og måske guld.

Af David Bakkegaard Karsbøl
Stagflation er udtryk for en situation, hvor samfundet er udsat for både inflation og stagnation eller ligefrem recession. Markedet er i stigende grad ved at vænne sig til et sådant scenario, og det er ikke vanskeligt at forstå, hvorfor dette er tilfældet.

I midten af april fik vi skyhøje inflationstal fra de europæiske lande, der under et for Eurozonens vedkommende nu oplever en gennemsnitlig forbrugerprisstigning på 7,5 % i forhold til året før. En god del af disse stigninger kan forklares ved meget høje energipriser som følge af krigen i Ukraine samt den fortsat meget ekspansive pengepolitik.

Der er ingen tvivl om, at markederne er blevet overraskede over, hvor omfattende inflationen er blevet – og det er også årsagen til, at de lange renter er steget betragteligt siden december. De højere renter og de højere forbrugerpriser vil sætte sig i forbruget og medvirke til at dæmpe den samlede aktivitet i samfundet – på trods af kommende lønfremgang.

Vi ser allerede ledende indikatorer falde (selvom det ikke er alvorligt endnu). Det samme gælder for fragtrater fra Kina til USA, der også er en cyklisk indikator. Ser vi på aktiemarkedet, er det også klart, at de cykliske aktier klarer sig ringere end de defensive. En væsentlig undtagelse er mine- og energiselskaber, der nyder godt at højere råvarepriser.

Min vurdering er, at vi inden for to-tre måneder kommer til at se en top i både inflation og renter. Obligationsmarkedet forventer faktisk allerede, at den amerikanske centralbank om få kvartaler kommer til at sænke renterne igen som følge af afmatning i økonomien. Inflationen vil nok stadig være forhøjet i en rum tid endnu, og det er derfor, at vi samlet set står over for et stagflationsscenario over de kommende kvartaler.

I et sådant scenario vil aktiemarkedet ikke levere imponerende afkast. De defensive sektorer og såkaldt Lavvolatilitets-aktier vil formentlig levere de bedste afkast. Historisk har guldprisen faktisk også klaret sig fint i sådanne perioder. Råvareproducerende aktier får gavn af en strukturel efterspørgsel efter råvarer til den grønne omstilling samt det forhold, at der generelt har været investeret for lidt i sektoren i flere år.

Boligejere skal overveje nøje, om de ikke skal tage gevinsten på deres fastforrentede lån hjem nu. Renten er på få måneder steget fra 0,5% til over 3% – en historisk bevægelse. Udsigten til højere, månedlig ydelse er måske ikke så tillokkende, men mit bud er, at boligejere vil kunne nedkonvertere til 2% inden for et par år – og selv hvis det ikke sker, fordi inflationen fortsat er forhøjet, vil større lønfremgang kunne medvirke til at betale for en højere ydelse.  

Mht. ejendomme har disse isoleret set stor gavn af inflation, idet mange lejekontrakter er indekseret til inflationen. Når lejeniveauet stiger, stiger ejendommens værdi også. Dog er renterne som reaktion på inflationen også steget, hvilket har gjort finansieringen dyrere og alt andet lige også vil medvirke til at presse afkastkravet (lejeniveauet divideret med ejendommens værdi) op. Samlet set forventer jeg dog, at ejendomsinvestorer kommer til at få gavn af et stagflationsmiljø.

Scroll til toppen

Investér smartere

Indtast de beløb du har investeret i aktier, obligationer, alternativer og kontanter og se hvor stort et afkast du kan forvente over de næste 10 år.