Selected Alternatives fonden er en alternativ investeringsfond, der består af en diversificeret portefølje af alternative investeringer, med eksponering mod solenergi, grøn infrastruktur og ejendomme. Fondens ambition er at levere et attraktivt afkast og bidrage positivt til at stabilisere afkastudsving i en diversificeret portefølje af traditionelle (eller likvide) investeringer. Fonden har mulighed for at investere på lige fod med institutionelle investorer, fordi investeringerne fra fondens investorer puljes og investeres samlet.
Værdien af alle investeringer i fonden er samlet på mere end DKK 2 milliarder. Fondens portefølje indeholder mere end 500 lejemål i Danmark, mere end 80 projekter indenfor solenergi i Europa, Nordamerika og Asien samt mere end 50 projekter indenfor grøn infrastruktur ligeledes i Europa, Nordamerika og Asien.
42% af investeringerne i Selected Alternatives fonden er i ejendomme. I marts overtog vi den sidste af de i alt 9 ejendomsinvesteringer i porteføljen, og med dette er hele vores ejendomsportefølje nu i drift og får løbende lejeindtægter fra samtlige af vores beboelsesejendomme. Derudover indhentede vi, i forbindelse med aflæggelse af årsregnskaber i de underliggende ejendomsselskaber, eksterne vurderinger fra erhvervsmægleren Savills. Værdien af vores samlede ejendomsportefølje på mere end DKK 1 milliard er blevet nedskrevet med blot 1,5%. Dette vurderer vi som særdeles tilfredsstillende i et marked, hvor ejendomsinvesteringer har mødt stor modvind med store fald på ejendomme generelt.
I Q1 forhandlede vi også en ny administrationsaftale på plads som et led i vores arbejde mod strømlining af administrationen af vores ejendomsinvesteringer. Vi har i den forbindelse samlet administrationen hos Crescendo A/S. Som resultat af dette har vi kunnet realisere besparelser på fondens omkostninger, hvilket kommer fondens investorer til gode. Derudover har Crescendo identificeret forskellige områder, der kræver øget fokus således vi fortsat kan sikre den høje vedligeholdelsesstand på lang sigt.
En af de optimeringsmuligheder, vi har implementeret i dette kvartal, er forbedret realkreditfinansiering. Vi har optaget nye belåninger, som både gavner vores fremtidige levering af afkast og understøtter vores investeringsstrategi. Vi har blandt andet nedkonverteret lånet på fondens største ejendom, Blomsterrækkerne, fra et fastforrentet 5% til et fastforrentet 4% lån. Denne nedkonvertering giver en besparelse på cirka DKK 1 million i årlige renteomkostninger samtidig med, at det frigiver DKK 8 millioner.
I Selected Alternatives fonden består 18% af porteføljen af investeringer i solenergi. Produktionen i solenergiporteføljen har haft en hård start på 2024. Dette skyldes, at skydækket i Vesteuropa har været større end normalt for årstiden. Lavere solstråling har derfor påvirket produktionen i 1. kvartal og særligt i marts.
Der er dog også positive takter at se i solenergiporteføljen. Her ser vi i øjeblikket stigende priser på råvarer, hvilket påvirker elpriserne positivt og dermed rentabiliteten af de underliggende solprojekter.
40% af investeringerne i fonden er i grøn infrastruktur som for eksempel vindenergi og Power-to-X projekter. Investeringerne er for nærværende udelukkende foretaget via eksterne forvaltere:
Overordnet set navigerede Selected Alternatives fonden sig godt gennem et udfordrende marked i første kvartal af 2024. Endnu en gang blev det bekræftet, at diversificeringen i fonden med fokus på ejendomme, solenergi og grøn infrastruktur var en styrke. Ejendomsporteføljen leverede stabile lejeindtægter og værdiudvikling og omkostningsoptimering gav besparelser for investorerne. Solenergi var ramt af lavere solstråling, men stigende råvarepriser giver positive udsigter. Grøn infrastrukturporteføljen har haft en positiv udvikling, hvor den største nyhed er, at tomatproduktionen i Frövi meget snart kan påbegyndes.
Hvis du har lyst til at læse mere om Selected Alternatives fonden og hvordan du kan investere, kan du gøre det her.
Investorer i Selected Alternatives fonden får et stabilt forventet afkast med en ambition om løbende udbytter og lav korrelation til aktiemarkedet. Selvom fonden i sig selv ikke er grøn, har investeringerne ofte en grøn profil, som bidrager til den grønne omstilling.
Få tilsendt en brochure med nøgletal og informationer om Selected Alternatives fonden direkte i din indbakke
Selected Alternatives risikoklassificering er på 6 ud af 7 i henhold til fondens Key Information Document (KID), og du kan læse dokumentet med central information på www.selectedgroup.dk
Få tilsendt en brochure med nøgletal og informationer om Selected Alternatives fonden direkte i din indbakke
Tak for din interesse.
Vi sender brochuren med det samme, husk at tjekke dit spam-filter