Selected Group opkøber investeringsplatformen The Many
”Med opkøbet, styrker Selected Group sin position på investeringsmarkedet for private investorer, der ønsker eksponering til alternative aktivklasser som sol, vind, ejendomme og grøn infrastruktur” udtaler grundlægger Johann Laux
The Many er en dansk investeringsplatform med tilhørende App, hvor private investorer kan investere i ejendomme, solcelleparker, vindmølleparker og grøn infrastruktur på projektniveau.
The Many og Selected Group komplementerer hinanden på samspillet mellem risikostyring, compliance og investeringskompetencer.
”Vi har med opkøbet af The Many tilført Selected Group en ny platform for investering til en bredere befolkningsgruppe. Investering på The Many’s platform, gør det muligt for private investorer at investere i blandt andet vores ejendomsporteføljer på projektniveau og det ser vi som gavnligt for den samlede forretning. Vi er på en ambitiøs vækstrejse og 2022 bliver et spændende år at tage hul på.” udtaler Johann Laux.