Selected RegEnergy fonden: En investering i fremtidens fødevareproduktion

En investering i fremtidens fødevareproduktion
mandag, 30. marts 2026

Selected RegEnergy fonden investerer i projekter, hvor industriel spildvarme omdannes til lokal fødevareproduktion. Fonden kombinerer en strukturel energiudfordring med et stigende behov for fødevaresikkerhed og positionerer sig som en infrastrukturfond med ambition om langsigtet værdiskabelse.

I Europa går betydelige mængder energi tabt som spildvarme fra industrien. Samtidig er fødevareproduktionen i stigende grad udfordret af klimaforandringer, energipriser og geopolitisk usikkerhed. Selected RegEnergy er ét bud på en konkret løsning på denne problemstilling: at genanvende eksisterende energistrømme til bæredygtig produktion tættere på forbrugeren.

Fonden er klassificeret som en artikel 9-fond under EU’s SFDR-forordning og har en forventet investeringshorisont på 10 år.

Fase 1: Etablering og drift i Frövi

Fondens første projekt er etableret i Frövi i Sverige. Her er opført et 100.000 m² stort drivhus, der ved fuld kapacitet forventes at producere op mod 8.000 ton tomater årligt under nordiske klimaforhold.

Drivhuset opvarmes af overskudsvarme fra en nærliggende papirfabrik. Gennem en langsigtet varmeleveringsaftale udnyttes cirka 50 GWh spildvarme årligt via et lukket rørsystem. Varmen, der ellers ville gå tabt, ledes ind i drivhuset, hvor den skaber optimale vækstbetingelser. Det afkølede vand sendes herefter retur til fabrikken i et cirkulært kredsløb.

Aftalestrukturen sikrer stabil og konkurrencedygtig energiforsyning og reducerer projektets eksponering mod svingende energipriser, et centralt element i investeringscasen.

Drivhuset er designet til præcis klimastyring med sensorer, avanceret lysstyring og datadrevet overvågning af temperatur, fugt og CO₂-niveau. Produktionen sker i et jordløst system med recirkulering af vand og integreret biologisk skadedyrsbekæmpelse.

Den første fulde produktionssæson løb fra august 2024 til maj 2025 og fungerede som proof of concept. I anden sæson er erfaringerne omsat til optimeringer med fokus på effektivitet, kvalitet og volumen.

Tomaterne distribueres bredt i svenske detailkæder og oplever stor popularitet i supermarkederne.

Fase 1 drivhus

Operatørmodel

Driften i Frövi varetages i dag af den interne operatør ECA Operator Frövi AB. Derudover understøttes driften af hollandske KUBO’s Smart Growing-programmer og datadrevet klimastyring, hvor løbende optimeringer implementeres systematisk. Samtidig er der etableret strukturerede onboarding- og træningsforløb for medarbejdere, hvilket har styrket robustheden i organisationen.

Projektet har skabt cirka 100 arbejdspladser i lokalområdet og fungerer som et eksempel på, hvordan industrielle partnerskaber kan skabe lokal værdiskabelse og kompetenceopbygning. Dette kan du læse mere om her.

Fase 2: Udvidelse og teknologisk opgradering

Som led i fondens vækststrategi opføres et nyt 100.000 m² drivhus side om side med det eksisterende anlæg. Fase 2 implementerer en ny generation af Ultra-Clima®-teknologi udviklet af KUBO.

Ultra-Clima®-design er et semi-lukket og datadrevet væksthuskoncept med avanceret klimakammer, AI-baseret styring og integreret energiledelse. Uafhængig dokumentation viser, at teknologien reducerer CO₂-aftrykket med 25,4% pr. kg tomater sammenlignet med traditionelle Venlo-drivhuse.

Drivhus 2 opføres med forventning om at opnå BREEAM “Very Good”-certificering, hvilket vil dokumentere høje standarder inden for energieffektivitet, materialevalg, proceskvalitet og leverandøransvar. Samtidig etableres varmelagringskapacitet, der yderligere optimerer udnyttelsen af industriel spildvarme.

Med begge drivhuse i drift forventes anlægget samlet set at kunne fordoble Sveriges nuværende tomatproduktion.

Bæredygtighed i fonden

Selected RegEnergy er en artikel 9-fond og arbejder systematisk med dokumentation og rapportering af bæredygtighedseffekter.

Projekterne i Frövi bidrager til:

  • Reduktion af CO₂ gennem udnyttelse af spildvarme
  • Energieffektiv produktion
  • Recirkulering af vand og begrænset brug af grundvand
  • Øget lokal fødevareforsyning
  • Lokal beskæftigelse og kompetenceopbygning

Investeringscase og struktur

Selected RegEnergy investerer ultimativt i masterfonden Selected Waste-To-Life Fund I S.C.A. SICAV-RAIF. Fonden har en forventet gennemsnitlig årlig IRR på +15% efter skat og omkostninger og en investeringshorisont på 10 år fra første investering i 2022.

Afkastet er sammensat af:

  • Fast lejeindtægt
  • Afkast fra driften
  • Værditilvækst frem mod exit

Selected RegEnergys risikoklassificering er 6 ud af 7 i henhold til fondens Key Information Document (KID) og du kan læse dokumentet med central information her.

Minimumsinvesteringen i Selected RegEnergy fonden er 1.000.000 DKK.

Få tilsendt brochure

Få tilsendt en brochure med nøgletal og informationer om Selected Group direkte i din indbakke.

Få nyheder og viden direkte i din indbakke

Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*

Tak for din interesse, hold øje med din indbakke

Få tilsendt brochure

Få tilsendt en brochure med nøgletal og informationer om Selected RegEnergy fonden direkte i din indbakke

Navn*
Efternavn*
Email*
Telefon*

Tak for din interesse.
Vi sender brochuren med det samme, husk at tjekke dit spam-filter

Scroll