Tyngdeloven gælder også for tech-aktier
Udgivet i Finans.dk den 8. februar 2022 af David Bakkegaard Karsbøl, CIO i Selected Group
Artikel fra finans.dk
Den gigantiske medvind, som tech-aktier har oplevet siden finanskrisen, er nu ved at vende sig til en modvind. Spænd hjelmen, hvis du ejer aktier med en price/earning over 30.
I kølvandet på finanskrisen har vi set et vedvarende fald i globale renter – godt hjulpet på vej af ekstremt ekspansiv pengepolitik og en inflation, som i flere år var tæt på nul. Dertil kommer, at væksten i mange lande var uinspirerende, og at man generelt havde en formodning om, at økonomierne var afhængige af centralbankernes velvillighed.
Få investeringer har haft så stor en gavn af udviklingen siden finanskrisen som amerikanske teknologivirksomheder. Der er tale om aktier, der er karakteriseret ved i forvejen at være langt dyrere end resten af markedet, de er vanvittigt store, og så vil de også typisk have stærke netværkseffekter, som antages at mindske konkurrencen fra øvrige virksomheder.
De fleste investorer har allerede måttet forholde sig til det (for nogle) irriterende faktum, at det faktisk er færre end 10 virksomheder (Alphabet (Google), Amazon, Apple, Meta (Facebook), Microsoft, Tesla, Nvidia) der qua deres store vægt i diverse markedsindeks og deres meget høje afkast siden finanskrisen har genereret størstedelen af afkastene i eksempelvis S&P500.
Vi kan også belyse problemstillingen på anden vis: Ser vi på MSCI’s indeks for amerikanske teknologivirksomheder, MSCI USA Information Technology, har dette indeks de seneste 10 år haft et annualiseret afkast på hele 23,8 pct., mens MSCI USA (det brede marked) ”kun” har haft et annualiseret afkast på 16,6 pct. i samme periode.
Den akkumulerede forskel er enorm, og en ikke uvæsentlig del af den er skabt på baggrund af højere prisfastsættelse. Kort sagt vil investorerne i teknologiaktier få et højt afkast, hvis deres aktier bliver dyrere i forhold til deres indtjening og egenkapital, men det vil gå ud over det fremtidige afkast.
Mennesket kan ikke leve af Netflix, software og onlineindkøb alene. Der er også nogen, der skal producere fødevarer, biler, energi og bankydelser. Et investeringsklima karakteriseret ved højere inflation, højere renter, stor efterspørgsel på ikke-digitale ydelser og produkter vil være gift for investorerne i de dyreste selskaber. Det er derfor, at tyngdeloven, når det gælder prisfastsættelse, nu begynder at blive et problem for dem.
Rigtig meget tyder på, at vi nu befinder os i en situation, som minder om 2000. Nok tjener de største og dyreste teknologiaktier rent faktisk penge i dag (det gjorde de ikke i 2000), men de er skyhøjt prisfastsat, og det er vanskeligt tangerende til det umulige at forestille sig, at deres indtjening vil vokse tilstrækkeligt længe og stærkt til at kunne begrunde deres nuværende prisfastsættelse.
I lighed med i 2000 står den amerikanske centralbank igen over for en række pengepolitiske stramninger, idet markedet lige nu forventer en renteforhøjelse på godt 1 pct. over få måneder. Ændringen i de makroøkonomiske trends vil derved igen være en enorm udfordring for disse virksomheder, hvilket starten på året også viser.
Mens de kedelige og gammeldags industrivirksomheder i Dow Jones Industrial Average indekset kun er faldet med 2,6 pct., er Nasdaq100 faldet med 9 pct.. Facebook faldt over natten til den 3. februar med ikke mindre end 23 pct. efter et skuffende regnskab.
Teknologivirksomheder har leveret mange væsentlige og værdifulde produkter og services, og flere af dem har fantastiske forretningsmodeller. Men selv guld kan købes for dyrt, og derfor skal investorerne spænde hjelmen nu.