Du har formentlig for få alternative investeringer
Udgivet den 2. december 2021 af David Bakkegaard Karsbøl, CIO i Selected Group
Artikel fra finans.dk
Har du for mange æg i en kurv? Hvis du kun satser på almindelige, børsnoterede aktier og obligationer, går du glip af afkast. Du kan få højere, forventet afkast til lavere risiko, hvis du også inkluderer andre typer af investeringer i din portefølje.
De fleste privatinvestorer kender til børsnoterede aktier og obligationer, som jævnligt omtales i medierne og i øvrigt indgår i de flestes investeringsporteføljer, pensionsdepoter osv. Men privatinvestorers kendskab til og erfaringer med alternative investeringer er stadig ganske begrænset. Det betyder desværre, at de udsætter sig for større risiko og får et lavere afkast end nødvendigt.
Alternative investeringer er en samlet betegnelse for alt det, som ikke er normale børsnoterede aktier og obligationer. Det er nok ejendomsinvestering, der er bedst kendt blandt alternative investering, men der findes mange andre typer af alternative investering. Der kan være tale om solparker/vindmøller, unoterede aktieselskaber, unoterede obligationer, hedgefonde og meget andet.
De fleste alternative investeringer er karakteriseret ved høje transaktionsomkostninger og begrænset omsætning. De er vanskeligt omsættelige og har følgelig typisk en lang investeringshorisont. Dette kan være en af årsagerne til, at alt for få privatinvestorer har haft mod til at kaste sig over dem. Men ofte har alternative investeringer i forhold til risikoen et højere, forventet afkast end let omsættelige investeringer – netop fordi investorer generelt kan forlange et højere afkast til gengæld for en længere investeringshorisont.
Med andre ord får investorer i alternative investeringer typisk et højere afkast, fordi de ikke kan trække deres penge ud med kort varsel. Dette er også årsagen til, at pensionskasser, som har meget lange investeringshorisonter, over de seneste år har øget deres allokering til alternative aktiver betydeligt. Også formuende privatpersoner er begyndt at øge investeringerne i alternative investeringer – men i rigtig mange tilfælde har de stadig meget få eller slet ingen af disse.
Selvom der også blandt pensionsselskaber er betydelige forskelle, har de nu generelt placeret rundt regnet 25 pct. af pensionsopsparernes midler i alternative aktiver. Denne andel er endog stadig stigende, hvilket giver god mening i et investeringsmiljø, hvor aktiemarkedet formentlig kun vil levere et afkast på 2-5 pct. over de kommende ti år, mens obligationer står til et rundt nul (hvis renterne vel at mærke ikke stiger).
Der findes tilsyneladende ikke statistikker for danskernes alternative investeringer, så læserne må bero på min vurdering, som er baseret på kendskab til hundredvis af formuende danskeres porteføljer i diverse banker. På baggrund af mit kendskab må jeg konkludere, at langt de fleste almindelige investorer (op til 3 mio. kroner i investeret formue) slet ikke har alternative investeringer i deres portefølje. For lidt mere formuende investorer (3-10 mio. kroner) har langt de fleste under 5 pct. allokeret til illikvide investeringer.
Selv ret formuende investorer med 10-50 mio. kroner har i langt de fleste tilfælde investeret under 10 pct. af deres formue i alternative investeringer. Dermed går de over en bred kam glip af både afkast samt en betydelig diversifikationsgevinst. De kan med andre ord få et højere afkast til samme risiko eller samme afkast til lavere risiko (eller en kombination heraf), hvis de inkluderer alternative aktiver i deres portefølje.
Den meget lave andel af porteføljerne, som er placeret i alternative investeringer, kan ikke kun forklares ved, at der er få år til pension, og at formuen på det tidspunkt skal være ”tilgængelig”. Jeg tror, at det i stedet skyldes manglende kendskab til disse typer af investeringer, men også at omkostningen til rådgivning grundet krav om certificering kan være for store i bankerne.
Min vurdering er, at investorer i langt de fleste tilfælde bør have en allokering på 25 pct. til alternative investeringer – ligesom pensionskasserne. Hvis man har mange år til pension, bør man endda i mange tilfælde have en endnu større allokering hertil.