×

Om Selected Group

Om Selected Alternatives

Om Selected Advice

Nyheder og viden

Team

Karriere

Kontakt

Selected Alternatives

Selected Advice

The Many company logo

Markedet er skævvredet: Nu skal man passe på med passiv investering

Af David Bakkegaard Karsbøl

Når man ser på, hvilke typer af investeringer, der har tiltrukket mest kapital i de seneste år, dominerer passive fonde med indeks-nære produkter mere og mere. Mange investorer har været drevet af ønsket om lavere omkostninger og markedsnære afkast efter flere år i finanskrisens kølvand, hvor aktive og dyre investeringsstrategier typisk har klaret sig ganske ringe.

Flere investeringer i passive produkter flyder per definition ind i markedet i samme forhold, som aktierne i et indeks har vægte. Disse indeks-vægte er typisk baseret på aktiernes markedsværdi. Så store og dyre aktier indgår med den største vægt i de typiske indeks for passiv forvaltning. Disse kunne være MSCI World eller S&P500 eller FTSE100.

Når passiv investering derfor er blevet så dominerende, medvirker den til at understøtte investeringer i store og dyre aktier, som ellers historisk har været nogle af de ringeste investeringer. I årene efter finanskrisen er der grund til at tro, at de efterhånden meget store, passive investerings-flows dermed har skabt en relativ boble i store og dyre aktier.

Situationen ved udgangen af 2021 var, at de store og dyre aktier var mere ekstremt (højt) prisfastsat i forhold til det brede marked end ved indgangen til IT-boblen ultimo 1999, og det er således ikke overraskende, at vi efterfølgende har set så store fald i netop dette segment (Netflix, Tesla, Meta, Amazon osv.).

Omvendt klarede de traditionelle investeringsstrategier baseret på specielt Value- (billige aktier), Kvalitets- (høj indtjening i forhold til aktiver) og Lavvolatilitets- (stabil indtjening om lav gæld)-faktorerne sig godt i 2022.

Selvom det virker utroligt, er markedet ved indgangen til 2023 fortsat i stor grad skævvredet til fordel for de traditionelle investeringsstrategier. Specielt Value-aktier ser næsten ubegribeligt billige ud, hvilket indikerer, at man som langsigtet investor kan få historisk høje merafkast i dette segment af aktiemarkedet. Også de øvrige faktorer som Momentum, Kvalitet, SmallCap og – til dels – Lavvolatilitet ser ganske attraktive ud.

Som langsigtet investor skal man derfor overveje nøje, om man ønsker en passiv eksponering til aktiemarkedet, som godt nok kan implementeres til lave omkostninger, men som reelt også vil garantere afkast, der er væsentligt under det, som de traditionelle, faktor-baserede investeringsstrategier kan give.

Som udgangspunkt vil en bred og billig eksponering til verdensmarkedet give investorer udsigt til et afkast på cirka 6 pct. om året over de kommende 10 år. Hvis man i stedet investerer i specielt Value- og SmallCap-aktier, vil man formentlig kunne få 3-5 pct. højere afkast om året.


Læs artiklen på Finans.dk

David B. Karsbøl

CIO

+45 27 29 94 33

dbk@selectedgroup.dk


Om Selected Group

kontakt@selectedgroup.dk | +45 88 88 82 06

Nyheder og viden

Team

Information

Politikker

Kontaktinformation

Besøg

Selected Advice

Selected Alternatives

Kontakt

LinkedIn

Facebook

YouTube